Michael den Tapre
Michael den Tapre (rumænsk: Mihai Viteazul; født ca. 1558, Târgu de Floci i Valakiet, død 9. august 1601 i Turda i Dakien) var en fyrste, der kortvarigt forenede Valakiet, Moldavien og Transsylvanien omkring år 1600.[1]
| Michael den Tapre | |
|---|---|
Michael den Tapre / Mihai Viteazul | |
| Fyrste af Valakiet | |
| Embedsperiode 7. oktober 1592 – oktober 1600 | |
| Foregående | Alexander 3. |
| Efterfulgt af | Simion Movilă |
| Fyrste af Transsylvanien (de facto) | |
| Embedsperiode oktober 1599 – september 1600 | |
| Foregående | Andreas Báthory |
| Efterfulgt af | Siegmund Báthory |
| Fyrste af Moldavien | |
| Embedsperiode maj 1600 – september 1600 | |
| Foregående | Jeremias Movilă |
| Efterfulgt af | Jeremias Movilă |
| Personlige detaljer | |
| Født | 1558 Târgu de Floci, Fyrstendømmet Valakiet |
| Død | 19. august 1601 Turda, Fyrstendømmet Transsylvanien |
| Gravsted | Mănăstirea Dealu |
| Ægtefælle | Doamna Stanca |
| Børn | Marula din Cornateni, Domnița Florica, Nicolae 2. Pătrașcu |
| Mor | Teodora Cantacuzino |
| Far | Pătrașcu den Gode |
| Beskæftigelse | Hersker, militær befalingshavende, monark, Vojvod, politiker |
| Religion | Ortodoks kristendom |
| Underskrift | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Liv og død
redigér
Han blev født omkring 1558 og var muligvis en uægte søn af Pătrașcu den Gode, fyrste af Valakiet; hans mor var Teodora Cantacuzino.[2] Han havde flere embeder i landet men måtte flygte i 1593, først til Transsylvanien, derefter til Konstantinopel, hvor den osmanniske sultan – dengang Valakiets overhoved – indsatte ham som den nye fyrste.
Michael gjorde oprør mod tyrkerne i 1594 og kæmpede i forbund med Siegmund Báthory af Transsylvanien, Aron Vodă af Moldavien, og den tysk-romerske kejser Rudolf 2. Krigen forsatte med skiftende resultater indtil en fredstraktat i 1599.
Under Michaels regering vandt bojarerne – den rumænske adel – fuld magt over deres bønder, som blev trælle.
En magtkamp i Transsylvanien ledte Michael til at marchere ind i oktober 1599 i denne stat. Med slaget ved Șelimbăr sejrede han over Andreas Báthory og blev fyrste af Transsylvanien under kejserens overhøjhed. I april 1600 angreb han sin fjende Jeremias Movilă, fyrsten af Moldavien, som måtte flygte til Polen.
Et oprør brød nu ud i Transsylvanien. Efter mange vanskeligheder og skiftende forbund genvandt Michael kontrollen. Men kort derefter – den 9. august 1601 – blev han bedraget og myrdet af sine forbundsfæller, Rudolf 2. og hans general Giorgio Basta.
Michael den Tapre og Rumænien
redigérFor rumænske nationalister som Nicolae Bălcescu blev Michael den Tapre en forløber for Rumæniens forening.
Michael den Tapres Orden (Mihai Viteazul), Rumæniens højeste militær-dekoration, blev stiftet i 1916.
Se også
redigérReferencer
redigér- ↑ "Romania". worldstatesmen.org (engelsk).
- ↑ "Mihai Viteazul – cine a fost Mihai Viteazul?" (rumænsk).
Eksterne henvisninger
redigérMichael den Tapre Sidelinje af Huset Basarab Født: ca. 1558 Død: 9. august 1601 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Alexander 3. |
Fyrste af Valakiet 1593–1600 |
Efterfølgende: Simion Movilă |
| Foregående: Andreas Báthory |
Fyrste af Transsylvanien 1599–1600 |
Efterfølgende: Siegmund Báthory |
| Foregående: Jeremias Movilă |
Fyrste af Moldavien 1600–1600 |
Efterfølgende: Jeremias Movilă |